Hvad gør man ved stress? Det er et rigtigt godt spørgsmål. For alle oplever stress i en eller anden grad i deres hverdag. Ordet stress bruges meget ofte i dagligdagen og jeg kan godt forstå, at det kan være lidt forvirrende nogle gange egentlig at vide hvad stress er. For vi bruger ordet stress, når vi skal skynde os, men også når vi virkelig har det dårligt og vores ressourcer er opbrugte og det ender med en sygemelding via lægen.
Hvad gør man ved stress?
Stress er i princippet bare det engelske ord for belastning. Der findes ikke en direkte diagnose for stress, men for at opfylde den generelle forståelse af sygdommen stress, så er grundreglen, at der er tale om en belastning, der i omfang, styrke og/eller over tid er ekstrem og massiv, uanset årsag. Derfor er behandlingstilgangen også forskellig fra person til person, da ikke to personer oplever stress på samme måde i en given situation. Der er dog nogle generelle ting vi alle kan gøre for mindske belastningen og det kan du læse om senere i indlægget.
Hvorfor oplever vi stress?
Årsagen kan f.eks. være jobbelastning, social belastning, sygdom, dødsfald, gamle barndomstraumer eller skilsmisse. Alt hvad der i lang tid udsætter dig for belastning ud over det normale.
Stress opstår når kravene bliver for store i forhold til de ressourcer du har til rådighed både fysisk og mentalt. Det kan være krav fra andre eller dig selv der er for store. Det kan skyldes bekymringer, tanker og følelser. Når det du ”burde” gøre, tænke, føle IKKE stemmer overens med det du faktisk føler. Eller at du undgår at mærke basale behov eller udtrykke egne behov. Det kan f.eks. være søvn, mad – sige nej til en aftale uden dårlig samvittighed mm.
Ikke alt stress er skadeligt
Din stressrespons styres primært af en hormongruppe, som kaldes glucokorticoider (bl.a. kortisol), kombineret med dine gener, dine ovarier og din skjoldbruskirtel – sammenholdt med, hvordan du psykisk tolker stress.
Din stressrespons er fra naturens side rigtig smart, for den hjælper dig igennem din hverdag og at du kommer godt igennem en fare. Den gør at du får ekstra ressourcer til at yde optimalt i en kortvarig og begrænset tid.
Du kender sikkert eksemplet med zebraen og løven – og at stressresponsen hjælper dig med at mobiliserer ekstra kræfter så du enten kan vælge at kæmpe eller flygte. Oversat til en dagligdags situation er det når du kører bil og personen foran dig pludseligt bremser. Det er din stress respons der gør at du kan reagere og agere hurtigt, så du ikke kommer noget til og får trykket på bremsen inden du kører op i den anden persons bil.
Denne her type stress jeg nævner her, er kortvarig stress og er ikke farlig. Det er den form for stress vi er designet til som mennesker. Vi oplever en fare kortvarigt og kan give slip i den igen. Vores nervesystem kommer op i høj fart og der bliver frigivet stresshormoner og når faren er overstået, så kan vi komme af med stressen igen og gå over i det rolige nervesystem og du går over i restitution.
Kort sagt, så kan stress virke positivt eller negativt på samme måde som stimulanser. Det er godt i moderate mængder og negativt i for store mængder over for lang tid, hvor det til sidst kan gå over en stor skadelig virkning og føre til sygdom og kollaps.
Hvad er stress – kortvarigt vs. kronisk stress
Når vi udsættes for en stressende situation, dannes der stresshormoner i vores krop. Det tager noget tid for kroppen at udskille disse igen. Hvis du flere gange i løbet af en periode oplever stress hele tiden, så vil dit niveau af stresshormoner blive alt for højt, da kroppen så ikke vil kunne nå at udskille dem igen.
Alt afhængigt af hvor ofte du oplever en stresset situation, så vil det tage fra timer, dage til uger, før stresshormonerne er ude af din krop igen.
Kronisk stress opstår når du i mange måneder eller år, har døjet med stresssymptomer af den ene eller anden art og du har været udsat for hyppige og langvarige udfordringer, som du ikke længere kan håndtere eller har ressourcer til.
De mest almindelige symptomer på stress
Fysiske symptomer
- Smerter i nakke og skuldre
- Hovedpine
- Problemer med fordøjelsen
- Trykken for brystet
- Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
- Hjertebanken
Psykiske symptomer
- Vrede
- Tristhed
- Angst
- Skam og lavt selvværd
- Tankemylder og vedvarende bekymringer
- Adfærdsmæssige symptomer
- Tendens til social tilbagetrækning
- Hektisk aktivitet og tale
- Passivitet og apati
- Stort forbrug af stimulanser eller mad
- Manglende appetit
- Søvnproblemer
- Kognitive symptomer
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Manglende overblik
- Mentale blackouts
- Følsomhed over for lyd og lys
Hvis du kan genkende nogle af disse symptomer, så har du brug for at stoppe op og tager dig kærligt af dig selv.
Kropsterapi som stressbehandling
Kropsterapi virker yderst effektivt som stressbehandling. Selve behandlingen vil være med til at skabe ro i dit nervesystem. I behandlingen hjælper jeg dig med at frigøre din vejrtrækning som kan være lukket når du er stresset, og løsne de muskelspændinger der er opstået grundet den overbelastning kroppen har været udsat for igennem længere tid. Den pulserende massage, ledfrigørelse og arbejde med åndedrættet vil gøre at du kan slippe stressen i kroppen. Når kroppen har ro på, får hovedet ro.
Herved kan vi starte med at finde årsagen til din stress – og du kan komme i kontakt med det der fylder, mærke dig selv og hvor presset kroppen egentlig har været.
Hvad gør man ved stress? 4 ting du kan gøre for at starte din egen stressbehandling
Mine klienter spørger mig ofte, hvad gør man ved stress? Det ALLERFØRSTE du skal gøre, når du skal have balance i kroppen igen – det er, at se på kortisolniveauerne, søvn og din stresstolerance. Det vil hjælpe din krop godt på vej i den overbelastningstilstand du er i lige nu og er 4 gode skridt i starten af en stressbehandling.
❤️Sørg for at få 8 timers hvile hver nat.
Gå gerne i seng og stå op igen på samme tidspunkt hver dag.
Det vil skabe en form for tryghed i din hjerne, da det skaber forudsigelighed, samtidig med at du får sovet nok.
❤️Væske. Sørg for at din krop er hydreret.
En krop i væskeunderskud er træt og kan også være årsag til smerter. Start dagen med et stort glas vand med citronsaft og ½ tsk himalayasalt. Kroppen forbruger nemlig mange salte, under stress.
❤️ Dybe vejrtrækninger
Hvis dine kortisolniveauer har været høje i lang tid (kronisk stress), så er det tid til at skabe nogle ressourcer for dig selv. Det vigtigste er at du signalerer til din krop og hjerne at der er ro på. Dette kan gøres via dit åndedræt (se mit indlæg her) eller du kan vælge at lave yin yoga, få kropsterapi eller andet der signalerer til din krop at der er ro på.
❤️ Prøv denne øvelse: (den er mere udfordrende end du tror)
Lav intet. Læg dig på din seng og kig op i loftet. Lav absolut ingenting i 15 min. Det lyder simpelt, men for de fleste er det faktisk enormt udfordrende at lave ingenting – og måske ligefrem virke doven. Men tro mig – det er det værd. Og med tiden bliver det lettere. Når du ligger fladt på din ryg med lukkede øjne og trækker vejret dybt, normaliseres kortisoldannelsen og dermed mindskes din stress.
Du kan læse meget mere om kropsterapi og hvad det kan gøre for dig her <————
Kh
Tanja Bengaard – TOTUM Kropsterapeut
