Den ultimative PCOS guide

PCOS – den ultimative guide

Det her er en guide til dig som mistænker at have PCOS eller dig, der lige er blevet diagnosticeret med polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og som gerne vil vide mere om symptomerne, årsagerne og hvad du kan gøre ved dem. 

PCOS er en af de største endokrine lidelser (hormonforstyrrelserblandt kvinder. PCOS rammer 5-10% af kvinderne i den fertile alder. Så sandsynligheden for at du kender en med PCOS er temmelig stor.  


Få adgang til PCOS Facebook gruppen når den åbner 20. april
Bliv en del af et fællesskab med andre, der også har PCOS.
Få viden, tips og inspiration til hvordan du kan få det bedre med PCOS.
Det her helt gratis!

 
Få adgang nu!

PCO eller PCOS?

PCO står for polycystiske ovarier og betyder at der findes mange follikler (ægblærer) i dine æggestokke.

Det er noget der er meget almindeligt hos yngre kvinder, især inden for de første par år efter at man er begyndt at menstruere.

Om du har polycystiske ovarier er noget man kan se vha. af en ultralydsscanning.

PCOS står for polycystisk ovarie syndrom og det er en hormonel forstyrrelse som jeg nævnte tidligere. Det er en samling af symptomer som kendetegner PCOS.

Ud over polycystiske ovarier er nogle af dem insulinresistens, høje testosteron niveauer, akne, øget hårvækst, overvægt, vægttabsresistens, menstruationsforstyrrelse, forhøjet kolesterol og infertilitet.

PCOS polycystisk ovarie syndrom

Op til 10% af alle kvinder har denne form for hormonel forstyrrelse og det forekommer hos ca. 20% af alle kvinder i fertil alder.

Det kan medføre infertilitet, da symptomerne bla. er uregelmæssige menstruationer eller at du slet ikke har menstruation (amenoré). PCOS er en kombination af genetik (arv) og miljøpåvirkning (livsstil og psyke).

Hvad er androgener? 

Androgenerne er en gruppe af kønshormoner, som kraftigt påvirker din vitalitet, libido (sexlyst!), dit humør og din selvtillid. De fleste tænker nok på testosteron, når de hører ordet androgener, men der findes flere, end blot det ene. 

De mandlige kønskarakteristika styres af androgenerne, men androgenerne er også vigtige for kvinder. Forskellen er bare at mænd danner 10-40 gange mere testosteron end kvinder gør. Androgenerne er dem der styrer potens, drive og handlekraft. 

Hvad er polycystiske ovarier?

Når en “sund” kvinde får sin menstruation, producerer æggestokkene et æg i en lille væskefyldt ægblærer kaldet en “follikel”. En follikel skal nå at modnes og nå en størrelse på ca. 20 mm, inden kvinden får ægløsning.

Efterhånden som ægget vokser, ophobes folliklen væske, indtil ægget er modent, på hvilket tidspunkt folliklen brister, ægget frigives og æggelederen opsamler det. Det er i æggelederen, at ægget skal befrugtes af en sædcelle hvis man ønsker graviditet.

Folliklen, som ægget lå inde i, bliver omdannet til “det gule legeme”, der begynder at producere hormonet progesteron.

Dette er hvad ægløsning er … Hos kvinder med PCOS får æggestokken ikke hormonopskriften til at modne ægget, så ægløsningen forekommer ikke. Ægblærerne er standset i deres udvikling, før de når til en størrelse, der giver ægløsning.

Der er en uligevægt i hypofysehormonerne FSH og LH. Det medfører, at ægblærerne ikke modner korrekt, og derfor får du ikke ægløsning, hvilket altså medfører barnløshed. Serum-LH er ofte forhøjet, og FSH er lavt eller i normalområdet (LH/FSH ratio > 2).

Symptomer på PCOS

Der findes en række symptomer på, at du muligvis har PCOS. Nogle af symptomerne kan du selv spotte mens andre kræver at du går til din egen læge.

PCOS symptomer du selv kan spotte:

  • Udebleven menstruation eller uregelmæssig menstruation eller lang cyklus
  • Infertilitet

  • Hirsutisme (øget hårvækst med maskulint præg og maskulin fordeling hos kvinder)

  • Akne og uren hud

  • Ofte overvægt eller for meget visceralt fedt (tyndfedme)

  • Alopeci (hårtab)

  • Stilkvorter

  • Depression og humørsvingninger

Laboratorietests eller andre prøver hos egen læge:

  • Cyster på æggestokkene vha. en ultralydsscanning
  • Højt testosteron-niveau

  • Forhøjet insulinniveau/insulinresistens

  • Forhøjet LH (luteiniserende hormon)

  • Nedsat SHBG (Seksualhormonbindende globulin)

  • Anormal lipidprofil

  • Forhøjet blodtryk

Hvordan ved jeg om jeg har PCOS?

Diagnosen stilles ved at du henvender dig til din læge eller gynækolog, som vil foretage nogle blodprøver og en ultralydsscanning. En ultralydsscanning kan ikke stå alene og der skal altid være flere undersøgelser med for at du kan få stillet diagnosen PCOS.

Herhjemme i Danmark arbejder man ud fra Rotterdamkriterierne og du har PCOS hvis du opfylder 2 ud af de 3 kriterier. Det er en række PCOS eksperter fra Europa og USA som mødtes i 2003 og satte en række kriterier op for hvordan PCOS diagnosticeres.

Rotterdam kriterierne er følgende:

  1. Uregelmæssige menstruationer (oligo- eller amenoré) som følge af udebleven ægløsning (anovulation). Det vil sige at du har enten færre end 8 menstruationer pr.år eller din cyklus varer over 35 dage.
  2. Klinisk og/eller biokemisk hyperandrogenisme. Det betyder at du har fået påvist høje niveauer af mandligt kønshormon (bla. Testosteron) i en blodprøve og/eller udviser tegn på det, ved f.eks. uønsket hårvækst, akne og uren hud.
  3. Polycystiske ovarier (PCO) påvist ved ultralydsskanning.  Det betyder at du har mere end  20 ægblærer (follikler) på én eller begge æggestokke og/eller volumen på mere end 10 mm (jf. ovenstående). Typisk vil lægen også tage en blodprøve for at måle koncentrationen af hormonet AMH (Anti Müllersk Hormon), som dannes i ægblærerne.

Fordi kun to ud af tre kriterier kræves for at have en PCOS-diagnose, kan kvinder med regelmæssige perioder stadig have det uden at vide det.

Bare fordi du får din menstruation, betyder det ikke, at du har ægløsning. Den eneste måde at finde ud af med sikkerhed er at få din luteale progesteron testet på dag 21 i din cyklus via en DUTCH-test f.eks. eller via en blodprøve hos lægen.

PCOS kan også defineres ved Androgen Excess Society´s kriterier:

  1. Ovarie dysfunktion og/eller polycystiske ovarier.
  2. Klinisk og/eller biokemisk hyperandrogenisme.
  3. Udelukkelse af andre tilstande, som kan forårsage hyperandrogenisme.

Den lille forskel med stor betydning

Selv om Rotterdam kriterierne og Androgen Excess Societys kriterier ligner hinanden, så er der et punkt som adskiller sig – og som jeg synes er virkelig vigtigt.

Punkt 3: Udelukkelse af andre tilstande som kan forårsage hyperandrogenisme. Derfor bør det også udelukkes at årsagen til din PCOS ikke skyldes  hyperprolaktinæmi, binyrebarkhyperplasi, eller en Cushing androgenproducerende tumor.

Det bør også udelukkes at andre årsager til dine høje androgenniveauer ikke er P-piller, inflammation og stress. Jeg kommer ind på det senere i de 4 typer af PCOS jeg arbejder med.


Få adgang til PCOS Facebook gruppen når den åbner 20. april
Bliv en del af et fællesskab med andre, der også har PCOS.
Få viden, tips og inspiration til hvordan du kan få det bedre med PCOS.
Det her helt gratis!

 
Få adgang nu!

Kan jeg godt have PCOS selv om jeg har regelmæssig menstruation? 

Selvom du viser de tidligere nævnte symptomer på PCOS, giver lægen dig først en PCOS-diagnose, når mindst to ud af tre af følgende kriterier er opfyldt ud fra Rotterdam Kriterierne. 

  • En ultralyd af dine æggestokke afslører 20 eller flere follikler på begge eller en enkelt æggestok.
    Follikelblærerne er mellem 2-9 mm store eller samlet ovarievolumen er over 10mm stort.

  • Blodprøver afslører høje niveauer af androgener.

  • Dine menstruationscyklusser er mere end 35 dage fra hinanden, eller du har korte cyklusser på mindre end 21 dage

Fordi kun to ud af tre kriterier kræves for at have en PCOS-diagnose, kan kvinder med regelmæssige perioder stadig have det og bare ikke indse det.

Bare fordi du får din menstruation regelmæssigt, betyder det ikke, at du har ægløsning.

Den eneste måde at få sikkerhed på er, at få din luteale progesteron testet på dag 21 i din cyklus. Dette kan gøres ved DUTCH test (som jeg udbyder i min klinik) eller ved at få testet det hos egen læge.

Har jeg PCOS?

Har P-piller indflyldelse på PCOS?

Ja p-piller kan være en årsag til at du får diagnosticeret PCOS uden at have det. Jeg arbejder ud fra 4 typer af PCOS og en af dem er post-pille PCOS.

Du er stoppet med p-piller med et lavt androgen-index.

Det kan være p-piller så som Angemin komb., finminette, Slinda, Yazmin m.fl (se hele listen her).

Når du stopper med p-piller kan dette føre til en midlertidig stigning af androgener, da indholdsstoffet dropspirenon undertrykker dannelsen af androgener. Den midler tidlige stigning som maks. skal vare 1-2 år efter et p-pillestop er så med til at give dig et klinisk billede af PCOS.

P-pillebrug øger også sandsynligheden for insulinresistens, som også ses hos størstedelen af de kvinder der har PCOS. Insulinresistens kan føre til et forhøjet niveau af mandlige kønshormoner.

Stress og PCOS

Undersøgelser har vist, at mange kvinder med PCOS ikke kan omsætte stresshormonet kortisol effektivt, hvilket fører til forhøjede kortisol-niveauer i kroppen.

Når kvinder er under stress kan der blive frigivet for meget prolaktin. Dette kan påvirke æggestokkenes evne til at producere den rette balance af hormoner.

Er det virkeligt PCOS jeg har?

Noget der bør undersøges for inden diagnosen PCOS endeligt stilles er også at udelukke, at andre årsager kan skyldes sympotmerne. Derfor bør det udelukkes at symptomerne ikke skyldes.

  • Hypothyroidisme (lavt stofskifte)

  • Hypothalamisk amenoré (underspisning, især for få kulhydrater)

  • Tidlig menopause

  • Cushings syndrom

  • Medfødt adrenal hyperplasi (medfødt binyrebarkinsufficiens)

  • Tumorer i æggestokke eller binyrer

Behandling af PCOS

Da 70% af kvinderne med diagnosen PCOS er overvægtige er den konventionelle tilgang vægttab og symptomlindring. Dette sker ofte ved at ordinere p-piller og metformin.

Stop symptombehandlingen – en komplementær behandlingsstrategi

Jeg bruger en evidensbaseret tilgang baseret på tankegangen i “Functional medicine” og det er at finde årsagen til symptomerne. Som komplementær Hormonterapeut er jeg helt klart overbevist om at vi skal finde årsagen og behandle den, frem for at symptombehandle.  P-piller og metformin er en form for symptombehandling og som kun skal i spil når det virkeligt er nødvendigt.

Jeg synes ikke at P-piller eller løsningen fordi hormonel prævention forstyrrer hormonbalancen. Det kan forårsage vægtøgning, depression, blæreinfektioner og unormale smear test (undersøgelse for livmoderhalskræft). Pillen undertrykker kroppens egne hormoner og dræber libido. Kort sagt er P-piller en form for kemisk kastrering.

Derfor beder jeg også mine klienter overveje kondomer, IUD (spiral) eller monitorering af deres cyklus i stedet for hormonel prævention som P-piller.

Monitorering af en cyklus kræver dog stor kendskab til egen krop og er derfor mere usikkert, især hvis man har irregulære menstruationer.
Du skal bare tabe dig er heller ikke bare en løsning at diske op med. For hvorfor kan personen ikke tabe sig og hvilken løsning passer til hende?

Det er meget individuelt hvad der driver overvægten og jeg har fundet ud af, både fra mig selv og med de kvinder jeg arbejder med at overvægt ikke bare handler om “dårlige vaner”, det handler om så mange andre ting også.

Herunder hele den følelsesmæssige baggrund for overspisning og at tarmflora og fordøjelsen samt toksiner og leverafgiftningsporblemer kan være forstyrrende eller at der er en genetisk prædisponering for overspisning og manglende mæthedsfølelse.

Det kender jeg nemlig, i det min genetik har givet mig lidt af et modspil til “bare at tabe mig” da jeg er prædisponeret til overspisning, da min mæthedsfornemmelse er længere tid om at komme i spil.

Jeg synes at vi skal væk fra tankegangen om “ du skal bare tabe dig” og så bliver alting godt igen.

I stedet for at gøre overvægtige kvinder med et hormonelt problem til et objekt, så lad os se på hende med venlige og imødekommende øjne og se hvad der sker i hende. Både biokemisk, men også følelsesmæssigt.

PCOS og vægttab

Find årsagen ud fra din type af PCOS

Jeg arbejder ud fra de her 4 typer af PCOS, når andre årsager til symptomerne er udelukket:

  • Insulinresistent PCOS

  • P-pille PCOS

  • Inflammatorisk PCOS

  • Adrenal PCOS

I hver af de typer er det noget forskelligt der driver årsagen til at du har PCOS og ud fra dette kan man ligge en personlig behandlingsstrategi. For typerne kan også overlappe hinanden. Men der er det vigtigt at kende til hormonhierakiet – og hvor man så skal starte sin indsats.

Laboratorietests til afklaring af PCOS

Jeg ser først og fremmest på de blodprøver du har fået taget hos egen læge og for at få yderligere information, så bruger jeg bl.a. en DUTCH test til at fortælle noget om dit hormonelle billede, men også om der er næringsstofmangler i forhold til din cyklus, og om hvordan stress-responsen er.

DUTCH testen ser også om du har tendens til at danne alt for meget 5-dihydrotestosteron. Det er en form for testosteron som er 3 gange mere potent end testosteron alene. Det oplever jeg nemlig, at egen læge eller gynækolog ikke tester for.

Desuden ser DUTCH-testen  på hvor god din krop er til at håndtere stress. Et er om vi har en høj mængde kortisol tilstede, men noget andet vigtigt er også at se om du kan udskille det igen.  Selve testen kan også være en indikator for, om du skal have set nærmere for dit stofskifte og om der er tendens til autoimmun sygdom.

Dutch test til PCOS

Gode kosttilskud til dig med PCOS

Som Komplementær Hormonterapeut bruger jeg ofte disse tilskud i behandlingen af PCOS. Det vigtige er at notere sig, at det ikke er alle der netop er relevante for dig. Det afhænger helt klart af hvad den underliggende årsag er.

Derfor laver jeg også et personligt program til alle mine klienter, da to klienter godt kan have den samme diagnose, men to forskellige årsager til den diagnose. 

  • B vitamin (B3, B6, B9, B12)

  • C vitamin

  • D vitamin

  • E vitamin

  • Magnesium

  • Calcium

  • Omega-3 kosttilskud

  • Urter så som cimicifuga racemosa, kanel, lakrids, bukkehornsfrø, paeonia lactifloravitex-agnus-castus, hindbærblad, kudzu, rødkløver og mælketistel samt traditionelle adaptogener som ashwagandhaastragalus og maca for at hjælpe med at balancere hormoner. 

D-inositol til PCOS

Inositoler er en gruppe af naturligt forekommende kulhydrater, der spiller en vigtig rolle i mange metaboliske processer i vores krop. De to typer inositol af særlig interesse for kvinder med PCOS er imidlertid kend(t som myo-inositol (MI) og d-chiro-inositol (DCI).

MI har vist sig at genoprette ægløsning og forbedre ægkvaliteten hos kvinder med PCOS og at tilskud med DCI  også havde gavnlige virkninger på ægløsning og metabolismen.

MI og DCI behandler PCOS-infertilitet ved at forbedre insulinresistens, androgenniveauer såvel som mange af funktionerne i denne metaboliske lidelse og er værd at overveje som en del af enhver fertilitetsbehandlingsplan, hvis du har PCOS.

Inositol er muligvis ikke egnet eller effektiv til dig der er normalvægtigt og ikke lider af insulinresistens.

Less is more. For DCI alene i høj dosis kan påvirke oocytkvaliteten (ægkvaliteten) negativt, så gå ikkei  selv ordinerende denne behandling, men få hjælp fra en behandler.

Livstilsændringer som behandlingsplan for PCOS 

– ingen quickfix desværre 

Uanset hvilken behandling du søger, om det er hjælp fra konventionel medicin eller alternativ medicin, så fortæller de dig måske noget du ikke har lyst til at høre, men jeg kan lige så godt skrive det: At foretage positive ændringer i din kost og livsstil, er en af de mest kraftfulde ting, du kan gøre for at forbedre din fertilitet – især hvis du har polycystiske ovarier. 

 Jeg ved at det ikke er så let som at sluge en pille, men lad mig fortælle dig af erfaring, alt hårdt arbejde er så værd i sidste ende! 

Hvad er godt at spise når jeg har PCOS?

Jeg arbejder meget ud fra en anti-inflammatorisk tilgang til kosten og palæo-livsstilen, hvor der er fokus på at sænke niveauet af hurtige kulhydrater og undgå inflammatoriske fødevarer.

Her er der fokus på nok protein i kosten, både fra planter og animalsk.

Fokus på de grove kulhydrater fra quinoa, fuldkornsris, kål og andre grøntsager. Gerne 6-800 gram grøntsager om dagen.

Det hjælper på blodsukkerbalancen, giver øget mæthedsfornemmelse + en pakke af vitaminer, mineraler og antioxidanter der alt sammen er med til at gavne dit helbred.

anti-inflammatorisk kost

Udelukkelse af sukker så meget så muligt. Jeps du kan godt spise kage til fødselsdagen. Det er ikke det det handler om. Det handler om hvor meget du får ind i hverdagen og at blive opmærksom på hvor meget gemt sukker  (og hurtige kulhydrater) der er i den mad vi køber.

Der er sukker i cornflakesene, i kaffen (måske), din toast, hvide ris osv.

Så hvis du har PCOS så er det her en vigtig ting at tage til sig, da dette kan være med til at du ikke kan blive gravid. For sukker skaber inflammation og et dårligt reguleret blodsukker og i sidste ende insulinresistens.

Undgå inflammatoriske fødevarer: Det kan både være fødevarer du er allergisk overfor, men også fødevarer som du er intolerant overfor. Mange reagerer på hvede uden at vide det og de er nødvendigvis heller ikke gluten-allergikere.

Men ja du kan også have en gluten-intolerance uden at vide det, fordi den måde vi tester på ikke altid afslører det. Hvis du testes for cøliaki er de fordi du er allergisk over gluten og det er ikke det samme som en fødevareintolerance.

Mælk plejer jeg også at anbefale at holde en pause fra. Det er også inflammatorisk og indeholder også mælkesukker.


Få adgang til PCOS Facebook gruppen når den åbner 20. april
Bliv en del af et fællesskab med andre, der også har PCOS.
Få viden, tips og inspiration til hvordan du kan få det bedre med PCOS.
Det her helt gratis!

 
Få adgang nu!