Tanja Bengaard – krops- og psykoterapeut

Om Tanja

Jeg tror på, at vejen fra stress og angst starter med indsigt, støtte og konkrete værktøjer – så du kan skabe ro i krop og sind og møde livets udfordringer med mere indre styrke.

Der er en vej ud af fastlåsthed – og hjem til dig selv

Jeg er Tanja Bengaard, og jeg hjælper dig, der kæmper med stress, angst eller traumer, med at finde tilbage til dig selv – så du kan mærke ro, glæde, mening og retning i dit liv.

Hvis du – som mange af dem, jeg møder – har forsøgt at få det bedre ved at tage dig sammen, tænke positivt eller arbejde hårdere, men stadig føler dig fastlåst, så er du ikke alene.

Måske genkender du det her:

Du føler dig drænet, men kan ikke slappe af.
Du har prøvet meditation, pauser og gode råd – men uroen bliver ved.
Du ved, at noget må ændre sig, men ved ikke, hvor du skal starte.

Måske føles kroppen fremmed eller overbelastet. Måske kan du ikke længere mærke, hvad du har brug for. Måske savner du at føle dig levende og tryg – men ved ikke, hvor du skal starte.

Hvis du genkender bare en flig af dette, så er du landet det rette sted.

Glade kvinder
Tanja Bengaard foran skilt der siger pas på mig

Min vej hertil begyndte med kroppen.

Jeg har arbejdet med mennesker og sundhed siden 2006, hvor jeg blev færdiguddannet som bioanalytiker. Jeg har en baggrund i funktionel medicin, komplementær hormonterapi. Det var først, da jeg blev TOTUM kropsterapeut og senere hen Bodynamic psykoterapeut, at tingene for alvor faldt i hak. 

Her fandt jeg et sprog for det, kroppen havde forsøgt at fortælle mig og mine klienter længe: at heling ikke kun sker fra hovedet – den skal også mærkes og forankres i kroppen.

Jeg har selv oplevet, hvordan stress og angst kan sætte sig fast – både fysisk og følelsesmæssigt. I 2013 og igen i 2015 blev jeg selv sygemeldt. De oplevelser blev vendepunktet.  Jeg kæmpede for at få det bedre, men alligevel følte, at intet for alvor ændrer sig.  

Først da jeg selv blev mødt med nænsomhed og forståelse af min terapeut på min psykoterapeut uddannelse – ind i min egen historie og de traumer, jeg bar på – begyndte jeg at kunne ændre mine mønstre. 

Det var dér, jeg langsomt begyndte at opdage nye måder at reagere på. Nye måder at være i verden. Det har givet mig en dybere ro og en stille tillid til, at jeg er okay, præcis som jeg er.

Det blev tydeligt for mig, at mange mennesker kæmper med stress, angst og selvkritik – ikke fordi de mangler vilje eller viden, men fordi deres nervesystem er overbelastet og ikke får den rette støtte.

I dag arbejder jeg udelukkende som psykoterapeut. Jeg trækker på min samlede viden fra både kropsterapi, funktionel medicin og psykoterapi, og møder dig med en nænsom, kropsligt funderet tilgang, der har fokus på regulering, kontakt og tryghed. Det arbejde er både fagligt og personligt meningsfuldt for mig – fordi jeg ved, hvor meget det kan forandre.

Hvad gør min tilgang anderledes?

Jeg tror ikke på hurtige løsninger, der presser dig til at tænke positivt eller “tage dig sammen”.

Jeg tror på langsommelighed, nænsomhed og at arbejde i takt med dit nervesystem – ikke imod det.

Min tilgang handler om:

  • At skabe tryghed i relationen, så du kan mærke dig selv igen.
  • At inddrage kroppen i terapien, så du ikke bare forstår, men også oplever forandring.
  • At møde dig dér, hvor du er – med respekt for tempo, grænser og livshistorie.

Målet er, at du igen kan mærke, hvem du er, hvad du har brug for, og hvordan du tager dig kærligt af dig selv.

Hvad mine klienter oplever

Mit arbejde har hjulpet mange med at:

  • få ro på kroppen efter langvarig stress

  • lære at sætte grænser uden dårlig samvittighed

  • finde vej ud af angst, tankemylder og uro

  • genetablere kontakt til sig selv og sine behov

Klar til at tage det første skridt?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan et terapiforløb med mig kunne se ud, er du meget velkommen til:

  • Booke en gratis samtale – vi taler uforpligtende om, hvad du har brug for. Du kan booke den her —> Samtale
  • Læse mere om mit terapiforløb her: Stressforløb
  • Modtage en rolig guidet meditation – gratis, lige her: 

Uddannelser

Kurser

Herudover