Hjerterummet v/Tanja Bengaard

Hvad forsøger din hals og nakke at fortælle dig?

Oplever du spændinger i nakke og hals?

Jeg møder en del klienter i min klinik, som har nakkesmerter, lider af spændingshovedpiner eller har en manglende bevægelsesfrihed i omkring nakken. Mange tænker at det har noget med deres kropsholdning og arbejdsstilling at gøre i dagligdagen, men nakken kan også relatere til psykiske problematikker.

Som nævnt før, kan nakkespændinger hænge sammen med arbejdsstillingen, f.eks. at vi sidder foran en computer i mange timer, eller at vi kigger mobiltelefon hvor nakken bøjes meget, hvordan vores hovedpude understøtter vore nakke når vi sover, men spændingerne kan også afspejle tilbageholdenhed, overdreven selvkontrol og stædighed.

Halsen som hænger sammen med nakken er en af vores mest sårbare steder. Her løber der nerver, blodbaner og luftrøret.  Halsen kan være din ”opbevaringsplads” når det gælder stress, afspejle frygt og den kan fortælle noget om din evne til at udtrykke dig, da det er her at du kan ”kvæle” dine følelser, ved at holde igen på stemmen og alle de følelser du undertrykker.

Måske  har du brug for at udtrykke noget eller brug for at sige noget, men du undertrykker det. Der kan sidde mange følelser i halsen og nogle af dem kan være sorg, skyld, skam, frygt, smerte eller gamle traumer.

Spændinger i hals og nakke vil give en mindre fleksibilitet lige meget om spændingen skyldes følelsesmæssig belastning eller en fysisk spænding.

Du kunne måske prøve at stille dig selv disse spørgsmål?

  • Er der noget jeg ikke ser?
  • Prøver jeg at gøre det andre forventer af mig, eller følger jeg min egen vej, behov og ønsker?
  • Er der noget jeg ønsker at sige, men jeg føler at jeg ikke bliver hørt, eller jeg mangler modet og kræfter til at sige det højt?
  • Er der noget jeg ikke har sagt, som jeg ville ønske jeg havde sagt eller omvendt, har jeg sagt ting jeg ville ønske jeg ikke havde sagt?
  • Hvordan håndterer jeg stress?

Meridianbaner og følelser

I hals og nakke løber der også meridianbaner, som er energibaner. To meridianbaner er ofte involveret i nakke og halsspændinger, nemlig mave og blæremeridianen og det vil derfor give god mening at arbejde med de muskler som relaterer til disse to meridianer, på hele kroppen og også dem der sidder på halsen som relaterer til disse to meridianbaner. En af dem er f.eks. den lange skrå muskel vi har på halsen,som relaterer til mavemeridianen M.Sternocleidomastoideus.

Kæbespændinger kan også hænge sammen med hals og nakkeproblemer. Skærer du tænder eller bider kæberne sammen, og generelt har svært ved at give slip, vil disse problemer vise sig som spændinger i halsens muskler.

Få hjælp til dine spændinger

Som kropsterapeut ser jeg krop og psyke som afspejler sig i hinanden. Jeg behandler ikke kun et sted i kroppen, som f.eks. nakken ved nakkesmerter, men ser på sammenhængen i kroppen og psyken. Nakken holder fast på de samme problemer som kæberne gør, det hænger meget nøje sammen med spændinger i skuldrene, spændinger på forsiden af brystkassen og ved kravebenet, samt forsiden af halsen.

Så nakkeproblemer er ikke bare ondt i nakken. Det kan have relation til mange ting i dig.

Kh

Tanja Bengaard – TOTUM Kropsterapeut

-Læs mere om kropsterapi her <—

Tanja Bengaard

Tanja Bengaard

Jeg brænder for at hjælpe folk med at finde og skabe deres egen power gennem oplysning, vejledning, og support. Det gør jeg gennem kropsterapi og hormonterapi - og så er jeg også ved at uddanne mig til psykoterapeut. Velkommen til min side - du skal være meget velkommen til at klikke dig rundt.

Skab plads til dig selv i en travl hverdag ❤️

Få et ugentlige skub mod indre ro med #MandagsMotivation – en lille kort mail, hver mandag, som kan være med til at skabe ro forud for din kommende uge.