Oplever din krop fare eller ro?
For at kunne svare på det spørgsmål, så skal du kende lidt til dit nervesystem.
Kort fortalt, så er kroppens nervesystem en kommunikationsvej. Nervesystemet er delt op to dele og den ene del er underlagt viljens kontrol og den anden del kører pr. automatik.
Du kan f.eks. bestemme om du vil løfte din arm eller trykke på knapperne på dit tastatur. Det er en besked, som sendes fra din hjerne ud til fingrene eller armene, som så udfører arbejdet. Den del af det nervesystem som du selv kan styre kaldes det somatiske nervesystem.
Det autonome nervesystem er det du ikke selv kan styre og fungerer helt af sig selv. Det autonome nervesystem sender signaler til dine livsvigtige kropslige funktioner, så som hjerteslag, vejrtrækning og fordøjelse og er uden for vores kontrol.
Det autonome nervesystem reagerer generelt på to former for signaler – ro eller fare.
Ved fare går det autonome nervesystem over i det der hedder sympatisk aktivitet. Det er når din krop er i høj aktivitet eller der er en sansning af fare. Ved ro og hvile, går det autonome nervesystem over i parasympatisk aktivitet.
Klar -parat – kamp/flugt
Ved sympatisk aktivitet udskilles der kamp hormonerne: adrenalin, noradrenalin og kortisol, din puls stiger, pupillerne, lungevæv og blodkar udvider sig og kroppen sender blodet ud fra din centrale del af kroppen og ud til de store muskler og åndedrættet flytter sig op i brystkassen. Din lever begynder at arbejde ekstra og sørger for at der udskilles mere blodsukker til blodbanen for at du kan mobilisere ekstra styrke til at klare det, der kræver din opmærksomhed, altså faren. Samtidig nedsættes aktiviteten i tarmene, blæren udvider sig, både urinrør og ringmuskler omkring anus trækker sig sammen. For hvorfor gå på toilettet, når din krop er gået i gear til at flygte eller kæmpe?
Ro og afslappethed
Når det parasympatiske nervesystem er aktivt, så er det det sympatiske nervesystems diametrale modsætning. Når dit parasympatiske nervesystem er aktivt så er det fordi du er er i ro, zen eller chiller.
Kamphormonernes niveau er lave, blodforsyningen til din fordøjelse er god og du kan måske mærke maven rumle fordi du er sulten, fordi der er gang i dit fordøjelsessystem.
Der skal være en balance mellem de to nervesystemer, for at din krop kan genopbygge og reparere sig selv. Men problemet er, at vi er alt for gode til at stimulere det sympatiske nervesystem og bruge alt for lidt tid på at stimulere det parasympatiske og beroligende nervesystem. Det er derfor, der kan opstå problemer med muskelspændinger og smerter i kroppen. Du har været for længe i det ressourcekrævende sympatiske nervesystem med kamp og flugt.
Du kan teste om du har et for højt stressniveau her og dermed har en overvægt mod det sympatiske nervesystem her:👇
Symptomer på akut stress (Høj adrenalin, høj kortisol)
Har du i de sidste 4-5 måneder haft oplevelsen af:
- En følelse af hele tiden at løbe fra opgave til opgave selvom du er træt? (Forcerer du din energi?)
- Besvær med at falde til ro om aftenen eller komme i ordentlig tid i seng?
- Tendens til mere energi efter aftensmaden?
- Besvær med at falde i søvn?
- Opvågninger i løbet af natten eller urolig søvn?
- En følelse af ængstelse og uro? (Har du svært ved at lade være med at bekymre dig om ting, som er ude af din kontrol?)
- At du farer du hurtigt op, når du føler dig vred? Har du svært ved at kontrollere dit temperament?
- Hukommelsesproblemer eller manglende fokus, især når du har travlt? Har du
- Tendens til overspringshandlinger (hej mobiltelefon, instagram, facebook og youtube)?
- Stor sukkertrang? (Specielt følelsen af, at have behov for noget sødt efter et måltid)?
- Abdominal vægtøgning/muffintop (altså, deller på maven og ikke oppustethed) eller et taljemål over 80 cm)?
- Hudlidelser, såsom eksem, tynd hud, psoriasis eller udslet?
- Højt blodtryk eller hurtig puls?
- Højt blodsukker (prædiabetes, diabetes, insulinresistens/syndrom X) eller ustabilt blodsukker (tendens til svimmelhed, hvis der går for lang tid mellem måltider)?
- Mavesår eller refluks (sure opstød)?
- Uforklarlige lyserøde/lilla strækmærker på ryggen eller maven?
- Uregelmæssig menstruationscyklus?
- Tiltagende depression/depressive tendenser eller dystymi?
- Osteroporose/osteopeni?
- Nervøs mave? (følelsen af at skulle akut på toilettet når du bliver spændt eller nervøs)
- Forstyrrelser i din søvn? Vågner du ofte af lyde eller drømme?
- Pludseligt vægttab uden åbenlys årsag?
(spørgsmålene er taget fra Komplementær Hormonterapeut Uddannelsen)
Oplever du, at mindst 3 af de nævnte punkter på listen er relevante for dig, så er det typisk et tegn på, at du har et øget sympatisk aktivitet ( øget alarmberedskab) og at du dermed trænger til at afbalancere det med ro, chill, zen og dermed parasympatisk aktivitet.
Skab ro i kroppen med dit åndedræt
Indenfor kropsterapi er åndedrættet et af de centrale vigtigste redskaber til at kunne skabe ro på og give slip i spændinger. Du ved at når dit åndedræt er dybt, så er du er afslappet tilstand og dermed er det parasympatiske nervesystem aktivt. Hvis du har en hurtig og overfladsik vejrtrækning så er din krop i alarmberedskab og dermed er det sympatiske nervesystem aktivt.
Åndedrættet styres både af det autonome nervesystemt og det somatiske nervesystem. Du kan selv bestemme om du holder vejret, eller om du tager dybe vejrtrækninger, men du skal ikke hele tiden huske på at trække vejret, da det heldigvis sker helt automatisk. Åndedrættet kan ses som en svingdør der påvirker dit nervesystem til ro eller til aktivitet/fare. Det dybe åndedræt er som en knap du kan trykke på hvor der står ro på.
Det dybe åndedræt aktiverer din vagusnerve som sender besked til nervesystemet om at nedsætte blodtrykket og hjerterytmen og modvirker ængstelse.
Kom ned i gear med denne simple øvelse ved at stimulere vagusnerven:
Nyn en lille sang – eller skrål med på din yndlingssang.
Måske har du lagt mærke til at i yoga, meditation osv. at der nogle gange også siges bestemte mantraer eller der nynnes. Det er fordi det stimulerer din vagusnerve og dermed giver ro i kroppen. Vagusnerven er forbundet med dine stemmebånd og musklerne bag på halsen. At synge, nynne, synge og gurgle kan aktivere disse muskler og stimulere din vagusnerve og dæmpe det aktive sympatiske nervesystem.
Vidste du at der faktisk er lavet musik der er designet til at skabe ro i kroppen?
Tjek den ud på spotify her:
Gruppen Marconi Union, har skabt musiknummeret “Weightless” i samarbejde med lydterapeuter. Når du lytter til de omhyggeligt arrangerede harmonier, rytmer, bastoner vil det hjælpe dig med få sænket pulsen og blodtryk, samt sænke dine niveauer af stresshormonet kortisol og dermed få dig over i det parasympatiske nervesystem.
