Stress er ikke længere et individuelt problem
Der er en fortælling i vores kultur om, at stress handler om den enkelte.
At man skal lære at prioritere bedre.
Sige mere fra.
Blive mere robust.
Men tallene fortæller en anden historie.
22 % af danske kvinder og 15 % af mænd har et dårligt mentalt helbred.
36 % af kvinder og 27 % af mænd har et højt stressniveau.
Det er ikke små udsving.
Det er ikke enkelte mennesker, der “ikke kan finde ud af det”.
Det er en betydelig del af befolkningen.
Og når vi ser på de unge kvinder mellem 16 og 25 år, bliver det endnu tydeligere:
53 % lever med et højt stressniveau.
Det er mere end hver anden.
Når over halvdelen af en gruppe mistrives, er det ikke længere rimeligt at pege fingre ad individet. Så må vi begynde at kigge på rammerne.
Et samfund bygget på fart og optimering
Vi lever i et samfund, hvor effektivitet er blevet en værdi i sig selv.
Vi optimerer vores arbejdstid.
Vores træning.
Vores søvn.
Vores kost.
Vores børns fritid.
Vi forsøger at presse mest muligt ind på mindst mulig tid.
Der er ikke meget naturlig stilstand i den måde, vi har indrettet os på. Og selv pauser kan blive noget, vi skal “gøre rigtigt”.
Samtidig lever vi i en konstant strøm af indtryk.
Nyheder, der fortæller om kriser og katastrofer.
Sociale medier, hvor vi ser andres højdepunkter.
Mails, beskeder og notifikationer, der aldrig stopper helt.
Vores nervesystem får meget lidt uforstyrret ro.
Og det er værd at huske: Vores hjerne er ikke skabt til at håndtere uendelige mængder information. Den er skabt til overskuelige fællesskaber og konkrete, afgrænsede udfordringer.
En kultur, der måler og sammenligner
Fra vi er små, bliver vi målt.
Karakterer i skolen.
Test og evalueringer.
Optagelseskrav.
Senere KPI’er, produktivitetsmålinger og præstationsmål på arbejdspladsen.
Og resultaterne bliver synlige.
På LinkedIn roses tempo, resultater og vækst.
På sociale medier ser vi andres milepæle og succeser.
Det skaber en kultur, hvor værdien ofte kobles til det, vi præsterer.
Men hvor ofte bliver vi anerkendt for at:
Passe på os selv?
Sætte tempoet ned?
Mærke vores grænser?
Restituere?
Stilstand og hvile giver sjældent applaus.
Alligevel er det netop det, vores nervesystem har brug for for ikke at bryde sammen.
De fire centrale årsager til mentalt underskud
Når vi samler trådene, tegner der sig nogle overordnede mønstre bag det mentale pres:
- Vi lever i et samfund, der i høj grad er baseret på det, man kan kalde maskuline værdier: handling, tempo, effektivitet og præstation.
- Vi er præget af en perfekthedskultur. Mange – særligt kvinder – oplever et indre pres om at gøre det hele godt: uddannelse, arbejde, relationer, krop, hjem, selvudvikling.
- Sociale medier og internettet spiller en stor rolle. Vi sammenligner os konstant – ofte med redigerede versioner af andres liv.
- V lever i et evolutionært mismatch: Vores moderne liv matcher ganske enkelt ikke det nervesystem, vi er født med.
Når nervesystemet kommer på overarbejde
For at forstå stress lidt dybere, kan det hjælpe at kende til to “systemer” i hjernen, som psykolog Daniel Kahneman vandt en nobelspris for i 2002.
Han beskriver system 1 og system 2 som hjernens primære styresystemer.
System 1 er den hurtige, automatiske del af hjernen.
Det reagerer lynhurtigt på fare.
Det scanner omgivelserne og spørger: Er der noget, jeg skal beskytte mig imod?
System 2 er den langsommere og mere reflekterende del.
Det er her, vi tænker os om.
Planlægger.
Vurderer nuancer.
Tager bevidste beslutninger.
Når vi er pressede gennem længere tid, tager system 1 mere og mere over.
Vi reagerer hurtigere.
Bliver mere på vagt.
Mere følsomme over for potentielle trusler.
Det hænger tæt sammen med vores autonome nervesystem.
Vi har to grene:
Det sympatiske nervesystem, som aktiverer kroppen i kamp- eller flugtberedskab.
Og det parasympatiske nervesystem, som hjælper os med at falde til ro, fordøje, restituere og genopbygge. Se evt. mit indlæg om nervesystemet her
Begge dele er nødvendige.
Men mange mennesker lever i en tilstand, hvor det sympatiske system er tændt det meste af tiden — og det parasympatiske får for lidt plads.
Kollektiv stress - et tegn på at der er brug for forandring
Når så mange – især unge kvinder – oplever højt stressniveau, kan vi vælge at se det som den enkeltes problem.
Eller vi kan se det som et tegn på, at kroppen reagerer sundt på usunde vilkår.
Et nervesystem, der siger fra, er ikke defekt.
Det forsøger at beskytte os.
Det fortæller, at tempoet, kravene eller sammenligningen er blevet for meget.
Stress og angst er symptomet og reaktionen giver faktisk mening.
Måske begynder vejen ud af stress ikke med at presse dig selv til at klare mere – men med at genoprette balancen mellem det aktive og det nærende i dit liv.
Langsomt.
Nænsomt.
I respekt for det nervesystem, du lever med.
Kilde brugt i dette indlæg: Mentalt overskud af Lea Hellmann Midtgaard
