Tanja Bengaard -Psykoterapeut

Handels - og leveringsbetingelser

Forløb og produkter udbydes af Psykoterapeut Tanja Bengaard, H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse

CVR: 36315067

Jeg kan kontaktes via email på  hej@tanjabengaard.dk eller på telefon 50 67 47 37.
Jeg har ikke en fast telefontid. 
Sessioner afholdes efter aftale – eller du kan booke tid via mit bookingsystem.

Afbud eller udeblivelse ved 1:1 Sessioner, forløb eller gruppeforløb:  

Afbud skal ske senest 24 timer før sessionen start. Sker dette ikke opkræves 50% af sessionen pris.
Ved udeblivelse eller afbud samme dag er der et afbestillingsgebyr på 100% af sessionen pris.

Handelsbetingelser for onlineprodukter og digitale ydelser

Levering og adgang

Når du køber et digitalt produkt, vil du straks efter købet modtage en e-mail med adgang til produktet eller information om, hvordan du kommer i gang, herunder evt. download-links. Faktura sendes til den e-mailadresse, du har oplyst ved købet.

Fortrydelsesret
Ved køb af digitale produkter, hvor materialet leveres med det samme, bortfalder fortrydelsesretten i henhold til Forbrugeraftaleloven § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a. Ved at gennemføre købet accepterer du, at levering sker straks, og at fortrydelsesretten derfor ophører.

Ophavsret og licens
Alt indhold i mine digitale produkter – herunder tekst, grafik, lyd, video og andet materiale – er beskyttet af ophavsret og tilhører Psykoterapeut Tanja Bengaard.

Ved køb opnås én personlig licens, som udelukkende må anvendes af køberen. Materialet må ikke kopieres, videredistribueres, udlånes, sælges eller på anden måde anvendes kommercielt – hverken i egen eller andres virksomhed – uden forudgående skriftlig tilladelse.


Forløb

Det er kundens eget ansvar at sørge for, at de aftalte sessioner bliver booket og gennemført løbende i den periode, forløbet strækker sig over. Sessionerne skal afholdes inden forløbets slutdato, da forløbet ikke kan forlænges ud over den aftalte tidsramme.

Ansvarsfraskrivelse: 

Indholdet i digitale produkter kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose.
Har du længerevarende symptomer eller sygdomme, bør du altid konsultere din læge.

Samtaler og somatisk psykoterapi sessioner kan heller ikke stå i stedet for, ej heller erstatte at opsøge din egen læge. Er du bekymret for dit helbred bør du altid opsøge læge før du indleder behandling.

De oplysninger, der gives på denne hjemmeside samt i forbindelse med terapi og rådgivning, er baseret på gældende faglig viden og praksis. Da viden og anbefalinger inden for det psykologiske og sundhedsfaglige område løbende udvikler sig, og fordi der kan være individuelle forhold, som ikke kan forudses eller afdækkes fuldt ud, gives der ikke garanti for, at alle oplysninger til enhver tid er fuldstændige, fejlfri eller opdaterede.
Der tages forbehold for menneskelige fejl, ændringer i faglige retningslinjer samt variationer i individuelle forløb.

Behandling af personoplysninger og journalføring

Da jeg har en sundhedsautorisation er jeg som psykoterapeut  forpligtet til at føre journal over dit forløb. Journalen indeholder relevante oplysninger om dit behandlingsforløb og opbevares i henhold til journalføringsbekændtgørelsen i minimum 5 år fra sidste indføring i journalen. Det betyder, at oplysningerne i journalen ikke kan slettes i denne periode. Når de 5 år er gået, bliver journalen og øvrige personoplysninger slettet permanent og uden unødig forsinkelse. 

Registrering af CPR-nummer

Da jeg har en sundhedsautorisation, er det desuden et lovkrav, at jeg registrerer dit CPR-nummer som led i min journalføringspligt – også selvom CPR-nummeret ikke har direkte relevans for selve behandlingen.

Denne praksis har ikke tidligere været fulgt, men er indført pr. 6. marts 2025, efter at jeg har foretaget yderligere afklaring og orientering om de gældende krav via Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du har altid ret til:

  • At få indsigt i din journal.

  • At få berigtiget oplysninger, du mener er forkerte.

  • At få slettet kontaktoplysninger (fx e-mail, telefonnummer), hvis der ikke længere er journalpligt.

Anmodning om indsigt, rettelser eller tilbagetrækning af samtykke skal ske skriftligt til: hej@tanjabengaard.dk
Jeg bestræber mig på at besvare henvendelser inden for 3 hverdage. I ferieperioder kan der forekomme længere svartid. Ønsker du at se din journal undervejs i forløbet, kan dette også ske mundtligt i forbindelse med en samtale. Efter endt forløb vil journalindsigt ske skriftligt.

Hvis du har kontaktet mig via Easyme uden at der er oprettet en egentlig aftale, er der ingen juridisk pligt til at opbevare dine oplysninger, og du kan til enhver tid anmode om at få dem slettet.

Bemærkninger om journalens indhold

Journalen er et arbejdsredskab og udarbejdes løbende under eller efter sessioner. Der tages forbehold for mindre tastefejl eller formuleringer, som ikke er grammatisk korrekte. Jeg kan ikke stilles til ansvar for eventuelle misforståelser, der måtte opstå heraf, men jeg uddyber gerne indholdet skriftligt eller mundtligt, hvis du har spørgsmål.

Jeg forbeholder mig retten til at afvise:

  • Anmodninger om rettelser, der er urimeligt gentagende.
  • Ændringer, der kræver uforholdsmæssig teknisk indsats.
  • Ændringer, som påvirker andres personoplysninger eller datasikkerhed.
  • Ændringer, der vedrører oplysninger i sikkerhedskopier.

Alle berettigede rettelser vil naturligvis blive foretaget gratis, medmindre det indebærer en uforholdsmæssig stor indsats.

Dine data opbevares hos min bookingudbyder Easyme. EasyMe (som dataansvarlig) er underlagt persondatalovgivningens (herunder EU’s persondataforordningen og national persondatalovgivning) bestemmelser om behandling af personlige oplysninger.

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og jeg sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring.

Ved eventuelle klager over behandlingen af dine data kan du kontakte Datatilsynet på dt@datatilsynet.dk.

Sådan indsamles oplysningerne

Oplysningerne indhentes mundtligt under samtalerne og/eller via spørgeskema, hvis du bliver bedt om at udfylde et sådant før opstart.
Jeg kan blandt andet spørge ind til:

Din aktuelle situation og symptomer

Din livshistorie, opvækst og familieforhold

Tidligere oplevelser, herunder traumer og belastninger

Dit sociale og psykiske velbefindende

Ønsker og mål for terapien

Disse oplysninger er nødvendige for, at jeg kan give dig en fagligt forsvarlig og målrettet behandling. Journalen bruges desuden til at følge udviklingen i dit forløb og til at dokumentere det arbejde, der udføres.

Sådan opbevares oplysningerne
Alle data opbevares sikkert i mit journalsystem, som er hostet via Easyme.dk  , hvor der er databehandleraftale og beskyttelse af dine oplysninger i henhold til gældende GDPR-lovgivning. 

Videregivelse af oplysninger mellem systemer

Der kan forekomme relevant dataudveksling mellem de programmer, jeg benytter i mit arbejde, for at sikre en sammenhængende og effektiv administration. Dette kan eksempelvis omfatte overførsel af nødvendige oplysninger fra mit journalsystem til mit regnskabsprogram, Dinero.

I den forbindelse kan følgende personoplysninger blive videregivet:

  • Navn

  • Adresse
  • CPR-nummer (hvis det er nødvendigt i forhold til afregning med forsikringsselskaber)

  • E-mailadresse

Videregivelsen sker udelukkende med henblik på korrekt fakturering og bogføring og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Øvrige oplysninger jeg opbevarer

Telefonoplysninger
Hvis du kontakter mig telefonisk, bliver dit telefonnummer og evt. navnet på ejeren af abonnementet automatisk registreret. Mit teleselskab er CBB, som håndterer opkald og opbevarer oplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Jeg bruger udelukkende disse oplysninger til at kunne komme i kontakt med dig i forbindelse med vores aftaler.

Nyhedsbreve og e-mailkommunikation
Hvis du aktivt tilmelder dig mit nyhedsbrev – enten i forbindelse med booking, via min hjemmeside eller som led i en kampagne – opbevarer jeg dit navn og din e-mailadresse i de systemer jeg bruger til kommunikation, nemlig KIT og Mailchimp.

Nyhedsbrevet bruges til at sende dig information om terapi, events, tilbud eller inspiration. Det er helt frivilligt at modtage markedsføring, og du kan til enhver tid afmelde dig via linket nederst i mailen.

Både KIT og Mailchimp overholder gældende regler for databeskyttelse (GDPR), og jeg har databehandleraftaler med begge systemer.

Tilmelding via kampagner (f.eks. sociale medier)
Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev via en kampagne – fx på Facebook eller Instagram – og afgiver dit navn og din e-mail i den forbindelse, kan disse oplysninger blive overført automatisk til mit e-mailsystem via Zapier. Overførslen sker kun, hvis du har givet samtykke, og der er naturligvis også indgået databehandleraftale med Zapier for at beskytte dine oplysninger.

Jeg deler denne information med dig i overensstemmelse med GDPR-reguleringer, og jeg ønsker, at du skal føle dig sikker på, at jeg behandler dine data med yderste omhu og kun anvender dem, hvor det er nødvendigt.

Med venlig hilsen,
Tanja Bengaard